Personalet

Personalegruppen november 2010.
Bagerst: P (souschef) , Sidsel, Ole, Helle (leder), Thomas, Anita, Amanda
forrest: Dixie (køkken), Christian, Benni (studerende), Pernille, Malene
I udflytterbørnehaven Kong Oscar vægter vi vores arbejdsklima højt. Vi mener at det er af afgørende betydning for børns udvikling og trivsel, at de voksne, der er i deres liv, snakker sammen på en god måde og udstråler glæde og entusiasme ved samværet med hinanden og med børnene.
I vores udflytterbørnehave har de fleste medarbejdere, deres ugentlige arbejdstid fordelt på fire dage om ugen. Vi synes at det er vigtigt for forældresamarbejdet, at alle medarbejdere i størst muligt omfang er med frem og tilbage og har både åbne- og lukkevagter. At arbejde fire dage om ugen på skift sætter store krav til kommunikationen i besætningen. Alt, der aftales, skal videreformidles mundtligt eller skriftligt.
På grund af børnehavens specielle åben plan struktur og opbygning omkring arbejdsopgaver/fordybelsesprocesser arbejder besætningsmedlemmerne ofte alene. Dette stiller krav om stor selvstændighed og ansvarlighed, men giver også mulighed for uddelegering af opgaver og kompetenceudvikling. For at koordinere, bevare kontinuitet og for at inspirere hinanden i det daglige, danner vi ofte teams omkring forskellige aktuelle projekter.