Kong Oscar Kost- og Måltidspolitik
Kong Oscar har siden etableringen haft en klar holdning om at det ikke er ligegyldigt hvad børnene putter i munden i løbet af dagen, og derfor har vi konsekvent fulgt en række grundlæggende principper, f.eks. at vi er slikfri og 80 % økologiske. Vi har haft meget glæde af disse principper og derfor har vi lavet en egentlig Kost-og Måltidspolitik for at blive endnu mere præcise på hvad vi mener med varieret kost og det gode måltid. Vi har valgt at kombinere de to begreber, da vi mener der er en klar sammenhæng med hvad vi spiser, hvordan vi tilbereder maden og rammerne for hvordan vi spiser sammen.
Om
kostvaner
Gode kostvaner dannes tidligt, og derfor ønsker vi i Kong Oscar at være med til at præge og give børnene en bevidsthed om, at det ikke er ligegyldigt hvad vi putter i munden. Vi ønsker at børnene skal mærke, at det er sjovt at lave og spise sundt og varieret, og at de vil fortsætte med dette i fremtiden, mere af lyst end fordi det er sådan man bør gøre. Gode kostvaner og viden om mad og måltider har betydning for senere kostvaner, og gode oplevelser omkring de fælles måltider er med til at øge lysten og interessen.
Om
måltidet
Måltiderne er et vigtigt element i børnenes oplevelse af at være en del af et fællesskab. Der ligger en værdi i at spise sammen, og derfor prioriterer vi at der skal være en ordentlig måltidskultur i Kong Oscar. Fællesskab om måltiderne styrker børnenes sociale kompetencer, ligesom børnene opdager at stemningen omkring måltidet er vigtig for hvor god appetitten er. Det er vigtigt at rammerne for måltidet vægtes højt fra barndommen af, så det ikke bare kommer til at handle om at få det overstået i en fart.
Målsætninger med Kost- og Måltidspolitikken:
1. At inddrage børnene i madlavningen
2. At der er sammenhæng og mulighed for at benytte egne afgrøder - fra jord til bord.
3. At fremme børnenes bevidsthed om fødevarernes kvalitet ved brug af økologiske råvarer
4. At fremme børnenes bevidsthed om at tilberede og spise varieret mad
5. At udfordre børnene til at være åbne overfor nye smagsoplevelser
6. At måltidet er et socialt samlingspunkt, hvor der udvikles normer for samvær
7. At gøre måltidet indbydende
Aktiviteter i Kost- og Måltidspolitikken:
Ad 1.
Køkkenet bruges som en fordybelsesopgave, hvor børnene hver dag har mulighed for at tage del i brødbagningen og 2 gange om ugen tilberedningen af frokosten som både kan bestå af varmt og kold mad. I køkkenet sker der en socialiseringsproces, hvor børnene oplever at være med i et fællesskab, hvor de er sammen på tværs af alder, venskaber og køn.
Børnene ser og oplever arbejdsprocessen ved tilberedningen af måltidet. De udvikler færdigheder i form af at lære at håndtere køkkenredskaber (skrælleknive, knive, dåseåbner mm) ligesom børnene lærer at veje og måle. De tilegner sig en viden om hvordan råvarerne behandles og får samtidig en sanselig oplevelse ved at se røre og lugte til maden.
Pædagogikken: Når børnene selv er med til at tilberede maden, så spiser de den også!
Ad 2.
Køkkenhaven og drivhuset indgår som et vigtigt element i al vores madlavning, idet vi benytter de dyrkede grønsager fra begge steder såsom kartofler, gulerødder, løg, spinat, salat, persille, rødbeder, jordbær, squash, tomater og agurker. Børnene er med i hele processen fra at et frø lægges i jorden og til at grønsagen bliver høstet, tilberedt og sættes på bordet. Børnene oplever, at vi ikke behøver at købe grønsagerne, men at man rent faktisk selv kan dyrke dem. De får også en viden om, at det er et stykke værdifuldt og krævende arbejde at få mad på bordet.
Børnene får en forståelse og viden om måden at så, dyrke og passe jorden på. Denne viden omsætter de erfarne børn (dem der har prøvet det før) hvert år til de mindre erfarne børn, ved at vise og fortælle hvordan man f.eks. kan lave sine egne tomatplanter til drivhuset.
Ad 3.
Børnehaven er 80 % økologisk og vi ønsker, at børnene får kendskab og viden om det økologiske kredsløb og økologi, at vi passer på tingene. Vi smider ikke grønsagsrester i skraldespanden, men kommer det på kompostbunken som bruges til gødning af køkkenhaven. Til hvert måltid stilles der en grøn kompostspand frem som børnene benytter sig af.
I børnehaven er der en jordkælder, som bruges til opbevaring af havens grønsager/frugt, så det ikke rådner. Hvert efterår er børnene med til kartoffel- og æblehøst. Alle kartoflerne graves op, vaskes og køres til sidst med trillebøre ned i jordkælderen hvor de ligger vinteren. Æblerne pakke enkeltvis ind i avispapir for at der ikke skal gå forrådnelse i dem. Børnene bliver gennem denne kontakt med råvarerne i stand til at bruge sanserne til at mærke om en kartoffel eller æble er rådnet, en tomat blød/hård m.m.
Frugten som serveres er skåret ud i halve stykker så børnene har mulighed for at se, hvordan et æble ser ud inden i og smage både kernehus og skræl.
Ad 4.
Valget af måltider er baseret på at børnene skal spise hvad deres kroppe har brug for, så de har energi til hele dagen. En varieret kost danner grundlag for dette. Ris, pasta, kartofler med forskelligt grønt og frugt.
Af samme årsag er Børnehaven slikfri. Vi mener, at børnene gennem den daglige kost får rigeligt med sukker i løbet af dagen, og at de derfor ikke har brug for slik, mens de er i børnehaven.
Vi er 100 % slikfri og med til definitionen af slik hører også flødeboller og fødselsdagskager skal være uden slikpynt.
Ad 5.
Under måltidet er vi opmærksomme på, om børnene spiser og har energi til resten af dagens udfoldelser. Vi respekterer hvis børnene ikke er sultne, de kan bedst selv mærke om de er sultne eller ej, men vi opfordrer til at de smager på den tilberedte mad, da de oplever glæde ved at smage på mad de ikke troede de ikke kunne lide.
Ad 6.
Skoleskibet bruges som samlingssted for vores formiddagsmad, frokost og eftermiddagssnack (udendørs når vejret tillader det). Vi bestræber os på ikke at have for mange regler, da det kan være med til at påvirke stemningen og hyggen under måltidet.
Kl 10.00 serveres der et formiddagsmåltid af brød, frugt, vand og mælk. Dette er et tilbud til de sultne børn og et signal om at det er i orden at sætte sig ned og holde en lille pause. Er børnene optaget af leg eller i fordybelsesgrupper og ikke ønsker måltidet er det deres valg.
Vi spiser frokost hver dag kl. 12.00. Børn og voksne spiser sammen med 8-10 ved hvert af de fem borde. Der er ingen faste pladser, hvilket gør det muligt for børnene at sidde sammen med bedstevennen eller sin favorit voksen. Børnene skal sætte sig til bordet også selvom de siger de ikke er sultne, dette for at skabe en fællesskabsfølelse. Så sker det jo ikke sjældent at der alligevel ryger en bid mad ned i maven på de børn.
Der er ikke krav om at børnene skal blive siddende til sidste barn har spist færdigt, idet vi vægter at alle børn har mulighed for at kunne spise i eget tempo. Det er den voksnes ansvar at hjælpe de børn der er længere tid om at spise, med de kommer over til et af de andre borde hvor der stadig sidder en gruppe børn og voksen. Hvert barn rydder op efter sig selv, sætter tallerken og kop på rullebordet og fordeler madrester i spandene.
Ad 7.
Vi lægger vægt på at måltidet skal være indbydende og derfor forsøger vi at skabe attraktive ydre rammer for spisningen ved at pynte op med duge, blomster, kopper, tallerkner og bestik mm.
Vi har åbent køkken, hvor det er tilladt at komme under forberedelsen. Når madduften breder sig i hele huset er det med til at øge forventningen og interessen for måltidet.
Vi forsøger som voksne at gå foran ved at skabe
humør og stemning, når vi er samlet, så måltidet bliver en positiv
og tryg oplevelse.